Gruppetilbud

Skind vises frem

Vi laver alle former for undervisningsdage eller længere forløb og justerer det selvfølgelig så det passer til jer og hvad I gerne vil.

Hele Året:
Vi er vant til at skræddersy et arrangement efter jeres behov med både madlavning og diverse jernalderaktiviteter. Finder besøget sted i perioder, hvor landsbyen er befolket, kan man vælge at benytte stedets faciliteter, gå med på rundvisning og deltag i aktiviteterne i den befolkede landsby.
På alle øvrige tidspunkter af året tilrettelægger vi besøget efter jeres ønsker.

Besøg af større grupper i åbningstiden råder vi til at orienterer os på forhånd, så vi har mulighed for at give jer den bedste oplevelse.

Vi kan på det varmeste anbefale at udnytte vores muligheder for at lave helt specielle arrangementer. Måske har I brug for, at vi holder længere åbent, måske har I lyst til særlige aktiviteter som lege og dyster eller måske vil I vil prøve at smede.
Vi kan også tilbyde jer en middag på ægte jernaldervis, hvor I selv deltager i forberedelserne til en anderledes middag, eksempelvis en jernaldersuppe. 
Men ellers er det jeres eget valg, om I vil medbringe jeres egen madkurv eller købe den i vores cafe´.

Overnatning for grupper:

Det er muligt at overnatte i vores jernalderhuse eller sovesal. Ring og hør nærmere om alle mulighederne på tlf.: 87873245

Sidst opdateret: 16.01.2016